Udhusdøre efter mål

Døre til redskabsrum og skure

Specialfremstillede udhusdøre

Hos Vestdøren producerer vi udhusdøre i træ til uopvarmede rum som redskabsrum, skure, værksteder og annekser. En udhusdør skal være robust, funktionel og kunne holde til det danske vejr – uden at du betaler for isolering, du ikke har brug for.

Vi leverer både enkelte udhusdøre og dobbelte udhusdøre, og vi producerer også løsninger til større døråbninger.

Hvad er en udhusdør?

En udhusdør er udviklet til rum, hvor der ikke er væsentlig temperaturforskel mellem ude og inde. Den er derfor ikke opbygget som en facadedør med høj isoleringsevne eller tætningslister.

Det gør den ideel til:

  • Redskabsskure
  • Garager
  • Værksteder
  • Maskinhuse
  • Annekser uden opvarmning

Skal døren bruges til et opvarmet rum, anbefaler vi i stedet en facadeløsning.

Enektldør eller dobbeltdør?

Valget afhænger af, hvad der skal ind og ud af rummet.

En enkel udhusdør er oplagt til mindre skure og redskabsrum.
En dobbeltdør giver ekstra bred adgang og er praktisk, hvis du skal have havemøbler, trailer, havetraktor eller større maskiner ind og ud.

Alle vores udhusdøre kan produceres efter mål og kan bestilles med højre- eller venstrehængsling.

Konstruktion og opbygning

Vores udhusdøre er opbygget i materialer, der er velegnede til udvendig brug og uopvarmede rum.

Karmen udføres i 45 x 115 mm fyrretræ, og rammen fremstilles i 38 x 90 mm gran/fyr.

Dørpladen kan leveres som:
• 10 mm Okoume plade uden spor
• 11 mm wafertexplade med 4” spor på udvendig side og 6 mm krydsfiner på indvendig side

Døren er isoleret med 30 mm mineraluld (type A).

Der er ikke tætningslister mellem karm og dørplade, da døren er beregnet til rum uden større temperaturforskel mellem ude og inde.

Bundskinne og beslag

Du kan vælge mellem forskellige bundskinner afhængigt af anvendelse:

  • 8 x 40 mm galvaniseret stålskinne
  • 20 x 40 mm vinkeljern bundskinne
  • Aluminiums bundskinne
  • Træbundstykke

Dørene leveres med kanthængsler og kan forberedes til stalddørsgreb med hængelås eller fald-/riglelåsekasse. Derudover tilbyder vi montering af cylinder, greb og langskilte.

Det er også muligt at få monteret ruder i døren samt få døren leveret malet efter ønske.

Ofte stillede spørgsmål – udhusdøre

Udhusdøre - enkeltdør

Hvad siger vores kunder?

Vi har altid været tilfredse med vore døre fra Vestdøren
Jeg har været fast kunde ved Vestdøren i mange år – så mange år, at jeg ikke kan huske det, men det er i hvert fald mere end 10 år. Jeg har indkøbt døre til svinestalde hos Vestdøren i al den tid, fordi vi har været godt tilfredse både med kvaliteten af dørene, leveringen af dem og prisen på dem.

Hver gang vi har fået døre fra Vestdøren, har vi været tilfredse, så det er over en lang årrække, de har leveret nogle stærke og robuste landbrugsdøre, som kan holde til at sidde i en stald. Det er ikke noget, som der går hul igennem. Alle dem vi har sat op indtil nu, har vi stående endnu.

Jeg vil helt sikkert anbefale Vestdøren til andre. Vi har været yderst tilfreds hele vejen igennem.”

Niels Thomsen

Vi kan varmt anbefale samarbejde med Vestdøren

Vi har igennem mange år benyttet os af produkter fra Vestdøren med stor succes, når der skal laves lidt ekstra detaljer eller specielle løsninger er den korte vej til de faglige hænder med faglig forståelse.

Tømrermester Allan Broholm

Få et tilbud

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Derfor skal du vælge os

  • Specialdøre efter dine ønsker og behov
  • Vestjysk kvalitet og gode vilkår
  • Skræddersyede stalddøre og porte